TILMELING DANS + WORKSHOP 261kr
Kom og tag forskud på Skt. Hans løjerne til denne skønne midsommerfest. Her tager vi fat i de oprindelige midsommertraditioner, der i de gamle nordiske traditioner - før kosteskafte og rejser til Bloksbjerg - symboliserede renselse og en hyldest til den feminine essens og energi. Det gør vi gennem dejlig dans og en lækker workshop.
Arrangementet er delt i to, og du kan vælge enten kun at deltage i dansen eller deltage i både dans og workshop.
Dansen: Kom i kontakt med din krop og naturen, og hengiv dig til 75 minutters dejlig silent groove, hvor der er fokus på alt det, midsommeren indebærer: glæde, varme, lys, feminitet og renselse. Du kan ikke gøre det forkert. Der er plads til dig, hvad enten du har danset før eller aldrig nogensinde har prøvet det. Vi forenes i de samme skønne rytmer, men udtrykker os med vores egen personlige stil. Alt dette bliver du hjulpet til af din facilitator Mette Oscar Pedersen. Vi danser med silent disco høretelefoner, og det gør, at det er nemmere at forsvinde ind i en dejlig musisk lydboble.
Workshop: En time med fordybelse. Hvordan kan vi komme endnu dybere i vores egen essens, vise selvomsorg og nærvær og øve os i at være i nuet. Du bliver guidet af parterapeut Mette Ferrold med simple øvelser til at stå endnu stærkere i dig selv.
Program:
Kl. 10-11.15 Dans med Mette Oscar
Kl. 11.15-11-30 Pause
Kl. 11.30-12.30 Workshop med Mette Ferrold
Medbring en flaske vand, eventuelt en yogamåtte til afspændingen og tøj efter vejret. I tilfælde af meget dårligt vejr, rykkes eventet til en anden lokation.
Stedet: Vi mødes på toppen af Bagsværd, nemlig kælkebakken ved hundeskoven. Du kan parkere på den store P-plads (indkørslen til p-pladsen ligger lige mellem Skovbrynet 55 pg 57). Derfra er der ca. 5 minutters gang til bakken. Der er ca. 10 minutters gang fra Skovbrynet Station.
Koordinator for mødested: 55,77233 N, 12,43523 Ø
Pris for eventet. Du kan vælge at deltage i hele eventet med workshop og dans, eller blot deltage i dansen. Vi anbefaler selvfølgelig begge dele, men vi ved også, at nogen har Skt. Hans traditioner, der skal passes. Prisen for silent groove dans er 150 kr. Prisen for silent groove dans + workshop er 261 kr. Går du på dansehold denne sæson, kan du bruge din rabatkode og få 15% på begivenheden.
Vi glæder os til at se dig <3
Mange hilsner
Mette/Mette