Fantastisk danseevent ved Bagsværd Sø
Det er igen tid til lidt magi over Bagsværd - nemlig fuldmånedans. Og denne gang skal vi danse i Aldershvile Slotspark foran Aldershvile Slotsruin og med udsigt over Bagsværd Sø. Oktoberaftenen kalder på masser af lyskæder, fingerlys og silent disco høretelefoner :-)
TILMELD DIG HER
Vi danser Groove, og det er verdens nemmeste dans. Groove er en befriende måde at få kroppen til at bevæge sig frit og intuitivt ved hjælp af nogle meget simple trin.
Vi larmer ikke, for musikken transmitteres via silent disco høretelefoner. Høretelefonerne medvirker til, at du lynhurtigt kommer ind i en lille lydboble, og så er det bare lige en tand sjovere at gakke ud, når du selv har kontrol over volumenknappen. Musikken varierer indenfor alle genrer, og alle kan være med.
Program:
17:30 Ankomst, tjek ind og udlevering af høretelefoner og fingerlys
17:48 Månen står op og dansen begynder. Vi danser ca. 75 minutter og derefter er der tid til hygge og snak.
19:00 Godaftenhygge, bliv hængende og nyd udsigten :)
I tilfælde af dårligt vejr... Vejret i Danmark er som det er - ikke til at regne med. Hvis det siler ned, finder jeg et overdækket sted at danse. Oplys din email og telefonnummer ved tilmelding, så du kan få besked, hvis lokationen ændrer sig pga vejret.
Vi mødes foran Aldershvile Slotsruin. Du kan parkere på parkeringspladsen ved slotsruinen og følge lyskæderne til dansegulvet. Medbring en flaske vand og tøj efter vejret. Prisen er 200 kr.
Køber du inden 28. september er prisen 150 kr.
Jeg glæder mig til en magisk aften.
Mange hilsner Mette
Tilmeld dig her
NB: Hvis du går på et af mine GROOVE-hold (efteråssæson) får du 15% rabat - dog ikke på ealy bird billetten (skriv for en rabatkode hvis ikke du har den)
Billetterne refunderes ikke, men hvis du er forhindret i at deltage, er du velkommen til at give den til en anden.