Der er lys på vej! Den 21, december er det vintersolhverv, og det er en tid til reflektion og til at komme tæt på naturen. Men også tiden til at hilse lyset velkommen.
Derfor har jeg sammensat et nyt koncept. Det bliver starten af en række af ca. 4 årlige naturevents, hvor vi fejrer årstiderne og får en unik mulighed for at komme ud af hovedet og ned i kroppen, og på egen krop opleve naturens, musikkens, gongens og fællesskabets kraft.
Så tag en pause fra juleræset og kom med ud i naturen den 21. december for at fejre vintersolhvervets stilhed og magi. Det bliver en pause fra hverdagen, hvor du ikke skal præstere, men bare nyde et dejligt åndehul.
Vi starter med silent disco Groove dans – en fri og intuitiv danseform, hvor du bliver guidet med meget simple trin til at lade kroppen bevæge sig præcis, som den vil. Derefter vil jeg invitere til et sanse- og naturbad, hvor du vil opleve en dyb ro i nervesystemet. Vi slutter af med et kraftfuldt lydbad med gong og syngeskåle, der med toner og vibrationer inviterer til afslapning og fordybelse. Jeg er sikker på, det vil bringe overskud til at få styr på de sidste julegaver og gå juleferien i møde med dyb ro og overskud.
Denne oplevelse er for dig, der ønsker at finde ro og balancere krop og sind midt i al juleballaden.
Medring:
- Tag behageligt tøj på i mange lag. Der er en overdækket bålplads, hvor vi kan være hvis det regner. Men det er stadig koldt i december.
- Så husk masser af tøj og måske et tæppe.
- Regntøj (vi danser ude)
- Sko der må blive beskidte
- Tag også eventuelt en yogamåtte med eller en campingstol, da naturbadet som udgangspunkt nydes udenfor taget.
- En flaske vand
- Der vil være et par kopper varm te til alle, men hvis du har brug for flere varme drikke, skal du selv medbringe en termokop med kaffe/te
Prisen er 295 kr. for 2,5 times dejlig fordybelse - hvis du går på et af mine hold, er der 15% rabat med den sædvanlige rabatkode.
JA TAK! RO OG FORDYBELSE TIL MIG! TILMELDING
Tid og sted: 21. december kl. 10.00, bålpladsen ved Krathusvej. Link til Google Maps
Pladsen ved bålhytten nås lettest fra parkeringspladsen på Frederiksborgvej ved Krathusvej. Efter ca. 150 m følges skovspor til højre ca. 200 m. Bålhuset ligger øst for vådområde. Men du kan også tage toget til Skovbrynet St. og gå de ca. 10 minutter gennem Bøndernes Hegn.
UH, jeg glæder mig og håber at se både nye som gamle til dette event <3
Mange hilsner
Mette
Om underviseren Mette Oscar Pedersen. Jeg er optaget af og har gjort det til mit arbejdsliv at skabe præstationsfrie dansefællesskaber, og jeg synes, at dansen bliver endnu federe, når vi danser i og med naturen. Det er så vigtigt at skabe de her lommer, hvor vi kan lægge hovedet på hylden og være i kroppen for en stund.
Jeg er blandt andet uddannet groove faciliator, instruktør i Dans för Hälsa og Integrated Dance. Derudover er jeg uddannet Sanse- og Naturbadsinstruktør samt har flere lyd- og gongspillerkurser.